Ny fagchef for Kultur, Idræt og Fritid

01.06.2023

Morten Grubbe er pr. 1. juni tiltrådt som ny fagchef for Kultur, Idræt og Fritid i Brøndby Kommune. Morten Grubbe er spændt på den nye udfordring og ser frem til at blive en del af Brøndby Kommune:

”Jeg ser meget frem til at starte i stillingen som fagchef for Kultur, Idræt og Fritid. Det er et område, som er helt centralt i Brøndbys DNA, og som berører stort set alle borgere. Jeg glæder mig til at føre faklen videre, så vi kan få endnu flere borgere til at bevæge sig, deltage i foreningslivet og benytte de mange gode kulturtilbud, vi har i kommunen.”

 

Morten Grubbe kommer fra en stilling som leder i Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet og tiltræder som fagchef for Kultur, Idræt og Fritid i Brøndby Kommune. Han har tidligere bl.a. arbejdet som projektleder af det fælles kommunale samarbejde i DIF og DGI. Han har en kandidatgrad i humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og en diplomuddannelse i ledelse.

 

Morten Grubbe kan kontaktes på: mokog@brondby.dk