Få trykt jeres foreningsplakater, flyers eller medlemsblad på rådhusets trykkeri

28.05.2019

Alle folkeoplysende foreninger har mulighed for at få trykt materiale hos trykkeriet på rådhuset

Rådhusets trykkeri er behjælpelig med trykning af materiale til foreningerne. Det er en gratis service, som gælder et begrænset oplag, hvor der ikke indgår reklamer for private virksomheder.

Trykkeriet har en leveringstid på 2 uger for trykning af materiale, og det trykte materiale skal hentes på trykkeriet. Der kan trykkes op til et maksimalt format svarende til A1.
Eksempler på materiale trykkeriet kan hjælpe med:
 
• Foreningsblade
• Billetter til egne arrangementer
• Plakater og flyers  

Alle henvendelser til trykkeriet skal ske på mailadressen tryk@brondby.dk

Trykkeriet forbeholder sig ret til at forlænge leveringstiden eller sige nej til henvendelser ved travlhed.