Gå videre til hovedindhold

Arrangementer

Danske Landskabsarkitekter afholder div. faglige arrangementer, som du kan tilmelde dig.
Klik på den dato arrangementet er annonceret og tilmeld dig.
HUSK at du skal være logget ind i systemet for at kunne tilmelde dig.

 

 

 

  • Netværksmøde Cirkulær Økonomi

    Tirsdag 27.08.19kl. 08:00-09:30

    Pladser: 40

    Ledige pladser: 30

    Netværksmøde Cirkulær Økonomi

    Danske Landskabsarkitekters udvalg for Cirkulær Økonomi inviterer igen til netværksmøde. Denne gang med fokus på brugt byrumsinventar i Københavns Kommune.

    Har du nogensinde overvejet, hvad der sker med brugte Københavnerbænke, overskuddet af granitstenen fra Ørestad og de oprindelige brosten fra Carlsberg? I så fald du få syn for sagen, når DL’s udvalg for Cirkulær Økonomi inviterer til morgennetværksmøde på Københavns Kommunes lager for brugt byrumsinventar.

    I en længere årrække har Peter Voigt indsamlet genbrugelige byggematerialer fra snart alle bydele i København – og han kan historien bag. Han har derfor tilbudt at give en rundvisning imellem de mange forskellige materialer, han har liggende.

    Tid: 27. august 2019, kl. 8:00 – 9:30
    Hvor: Selinevej 14, 2300 København S
    Tilmelding: via dit medlemslogin senest d. 20. august
    Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer

  • HVAD VED JEG - OM G.N. BRANDT?

    Torsdag 05.09.19kl. 17:00-18:00

    Pladser: 50

    Ledige pladser: 46

    HVAD VED JEG – OM G.N. BRANDT?

    Bliv klogere på en af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekter, G.N. Brandt, ved rundvisning i hans private have i Ordrup.

    Kom med til årets 2. medlemsarrangement ’HVAD VED JEG?’, hvor vi denne gang rejser tilbage til år 1914, og besøger G.N. Brandts have i Ordrup. Brandt var en af sin tids mest banebrydende landskabsarkitekter, og står bag flere anerkendte haver og anlæg. Særligt kendt er Tivolis springvandsterrasse, Hellerup Strandpark og Mariebjerg Kirkegård – for blot at nævne få. Brandt brugte desuden sin egen private have i Ordrup som laboratorium for sine ideer, og kan i dag stadig opleves i sine originale strukturer og rammer.

    Ved dette arrangement vil landskabsarkitekt mdl samt formand for foreningen ’G.N. Brandts Haves Venner’, Hans Ove Pedersen, give en rundvisning gennem haven. Haven er opdelt i skarpt afgrænsede rum særlige stemninger og karakterer. I dag bliver haven driftet og plejet af denne forenings ildsjæle i samarbejde med Gentofte Kommune, ud fra Brandts ideer og principper. Mød op til en spændende havevandring, og få indblik i en af historiens største inspirationskilder.

    Tid: Torsdag den 5. september 2019 kl. 17:00-18:00
    Sted: G. N. Brandts Have, Ørnekulsvej, 2920 Ordrup
    Pris: Gratis og forbeholdt medlemmer af DL
    Tilmelding: senest den 4. september 2019

    Spørgsmål om login, tilmelding etc. Kan sendes til Anna Bové: student@landskabsarkitekter.dk