Haslev Uni Cykel Klub
Haslev Uni Cykel Klub - HUCK er en forening organiseret i DGI
Foreningens formål er at træne børn, unge og voksne i at køre på unicykel.
Der er mange dicipliner inden for denne sport.
Og for at nævne nogle er der
Freestyle, Trial, Muni, lang distance, stadion dicipliner og hockey
Forklaringen på de enkelte dicipliner er tilføjet længere nede.
At køre på unicykel og dermed træne balancen øger koncentrationen samt indlæringsevnen.
I HUCK vægter vi det sociale liv meget højt. Alle træner sammen uanset alder og niveau, dermed har vi et meget givende miljø hvor der er plads til alle. Man behøver ikke at være alderssvarende for at fungere hos os.
Pga. vores måde at træne på er det også en oplagt familiesport, vi ser ofte at søskende går til det sammen, og dermed knytter tættere bånd end de måske ellers ville have gjort.
Det eneste man skal bruge for at komme igang er et par rene indendørs sko. Cyklen kan man låne i HUCK. De første 3 gange er gratis, derefter skal man melde sig ind i klubben. Efter indmeldelse må cyklen også lånes med hjem.
Vi træner torsdage 17-20.00 samt søndage 14-17.00
Det er 6 timer i alt om ugen, men man bestemmer selv
hvor meget man deltager.
Sæsonen følger skoleåret.
Ud over den ugentlige træning deltager vi ved forskellige stævner og arrangementer rundt omkring i Danmark, hvortil der oftest bliver lavet fællesture.
Vi har Kør langt dag, juleafslutning, fastelavn og sommerafslutning hvert år, samt en sommerlejr af varierende længde. Af og til tager vi ud og laver opvisninger samt woorkshops, hvorved vi søger at udbrede kendskabet til vores sport.
Dicipliner :
Freestyle - Køres i hallen det gælder om at kunne så mange forskellige trick som muligt. Når man stiller op i det til en konkurrence kan man vælge at stille op solo, som par eller i en gruppe. Man sammensætter en rutine til musik med et tema og så mange trick man kan - lidt lige som kunstskøjteløb.
Trial : Her hopper man på forhindringer oftest paller men også alt muligt andet, vi træner det i hallen, men til konkurrencer er det oftest uden for eller f.ek. i en fabrikshal/lagerbygning
Muni : Er mountainbike bare på et hjul
Lang distance : Som konkurrence køres der både Marathon og 10 km. Det køres på landevejene eller hvor man kan finde en passende rute. Det kan køres både på små og store unicykler.
Vi bruger det i træningen til at tage på ture med pauser og hygge undervejs.
Stadion Dicipliner : Her er der 100 og 400 m sprint. Højde og længde spring, som foregår lige som almindelige stadion dicipliner bare på et hjul. Men så har vi også Langsomhedsbanen, 100 m sprint med et ben samt 100 m wheel walk - hvor de kommer frem uden at bruge pedalerne men ved at gå på hjulet med fødderne i stedet.
Hockey : Foregår meget som floorball eller rulleskøjte hockey, vi spiller det indendørs i hallen.
Der er også DM i unicykel hockey hvert år.
Hvert andet år bliver der afholdt VM for unicykler et eller andet sted ude i verden. I 2008 blev det afholdt på Frederiksberg i Danmark - siden har det været i New Zealand, Italien, Canada, Spanien, og Korea. VM for unicyklister kaldes UNICON fordi det ud over at være en konkurrence også er en convention hvor der bliver knyttet bånd mellem alle verdens unicyklister.
Her kan alle deltage uden først at skulle kvalificere sig.
Foreningens tilskudsregnskab
Tilskudsknyttede udgifter | Sidste år | Forrige år |
---|---|---|
Afholdte aktivitetstimer | 0 | 2112 |
Samlede lokaleudgifter | 0 | 0 |
Udgifter vedr. Udviklingspuljen | 0 | 0 |
Tilskudsknyttede indtægter | Sidste år | Forrig år |
Aktivitetstimetilskud | 27072 | 18302,59 |
Lokaletilskud | 0 | 0 |
Udviklingspulje tilskud | 0 | 0 |
Samlet tilskud | ||
Benytter foreningen kommunale lokaler | Ja |
Aktiviteter
- Hockey (Børn og unge, Voksne)
- Unicykling (Børn og unge, Voksne)