Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Ren Natur 2023

23.02.2023

Inden længe er det den 1. marts og det betyder at vi åbner for tilmeldingen til dette års Ren Natur! Vi glæder os rigtigt meget til den nye sæson, og til, for femte år i træk, at engagere rigtig mange lokale foreninger i vores fælles udfordring med henkastet affald i naturen.

Vanen tro har vi klargjort forskellige typer af kommunikationsmateriale til jer, for at gøre det nemmere for jer at fortælle om Ren Natur i jeres kommune. Jeres lokale kommunikation har stor betydning for udbredelse af Ren Natur, da vi ved at foreningslivet holder øje med jeres medier for derigennem at orientere sig om nyheder i kommunen.

 

I vedlagte folder får I et hurtigt overblik over kommunikationsprocessen i forbindelse med Ren Natur, og her kan I også klikke på det runde grønne ikon og downloade materialerne for at færdiggøre dem selv. Hvis der er noget I synes I mangler, så sig endelig til.

Yderligere har vi vedlagt de 4 lokale billeder fra Årsrapporten 2022, som I også med fordel kan anvende i jeres kommunikation. Og endelig har vi opsummeret et par nøgletal, som også er praktiske at have ved hånden. De er som følger:

Antal ruter i kommunen i 2023: 15

Samlet sponsorsum, der vil blive udbetalt til foreningerne, hvis alle ruter gennemføres i 2023: kr. 42.500

Rigtig god fornøjelse med at sprede den gode Ren Natur energi 😊

Invitation Ren Natur 2023