Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Høring af ny organisering af fritidstilbudsområdet

20.06.2023

Til MED-udvalg, bestyrelser, råd, foreninger, faglige organisationer, og boligsociale indsatser

 

Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde den 19. juni 2023 at sende udkast til ny organisering af fritidstilbudsområdet i høring i MED-udvalg, bestyrelser, faglige organisationer, råd, foreninger og boligsociale indsatser.

Den nye organisering vil træde i kraft fra den 1. januar 2024.

 

Høringsperioden løber til 25. august 2023 kl. 12.00. Høringssvar skrives i vedlagte skabelon og sendes til Hoeringssvar@slagelse.dk

 

Vedhæftet denne mail er:

  • Skabelon til afgivelse af høringssvar (bedes returneres i word-format)

  • Sagsfremstilling fra Børne- og Ungeudvalgets møde 19. juni 2023 med beskrivelse af udkast til ny organisering

  • Bilag fra Børne- og Ungeudvalgets møde 19. juni 2023

 

 

Baggrund for den nye organisering

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023-2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige.

Af budgetaftalen fremgår følgende tekst:

 

Tilbud til de 10-18-årige

Der er store variationer i tilbuddene til de større børn. Vi ønsker organisatorisk og ledelsesmæssigt at samle ungdomsskolen, klubberne, der er reguleret efter

dagtilbudsloven, SFOII’erne fra skolerne, den kriminalpræventive indsats, Føniks mv. Målet er at udvikle et samlet tilbud på mange matrikler, hvor afdelingslederen sammen

med ledelsen kan prioritere og målrette indsatsen på tværs af kommunen. Der skal være et kvalitetstilbud til alle børn i alderen 10-18 år i hele kommunen.

En samling af indsatsen forventes at give et provenu på 1,25 million kroner i 2023 og 3 mio. kr. fra 2024 og årene frem. Den endelige organisering af indsatsen målrettet de

10-18-årige fremlægges for Børne- og Ungeudvalget.

Læs mere på nedenstående:

Høringsskabelon

Sagsfremstilling fra BUU med beskrivelse af udkast til ny organisering

Bilag - Forslag til konkrete samarbejder og samlingssteder

Bilag - Nye distrikter og nuværene tilbud

Bilag - Økonomisk overblik

 

Slagelse Kommune

På vegne af Børne- og Ungeudvalget