Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen
Covid19
06.01.2022
Coronavirus – idræts- og foreningslivet
Opdateret pr. 5. januar 2022
Foreningslivet kan igen vende tilbage til deres aktiviteter – men desværre fortsat med restriktioner:
Coronapas og andre restriktioner
Frem til og med 15. januar gælder:
- Alle over 12 år skal bære mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller – dog ikke under idrætsudøvelsen.
- Idrætsarrangementer med betalende tilskuere skal holdes lukket.
- Der er krav om coronapas i træningscentre. Kravet gælder brugere, besøgende m.v. Der skal mindst én gang i døgnet laves stikprøvekontrol i både bemandede og ubemandede træningscentre. Kravet om coronapas gælder både for kommercielle trænings-/fitnesscentre og for Foreningsfitness.
- Der er krav om coronapas og mundbind/visir på indendørs serveringssteder, f.eks. i klubhuse.
Coronapas
- PCR-test er gyldig i 72 timer
- Lyntest er gyldig i 48 timer
- Kravet om coronapas gælder fra 15 år og op.
- Der er p.t. ikke krav om at vise coronapas for idrætsudøvere, trænere, forældre, dommere, trænere og frivillige. Dog skal der vises coronapas i klubhuse og til foreningsfitness.
Opfordringerne
Foreningsaktiviteter, træning, kampe, turneringsaktiviteter, stævner mv. kan igen gennemføres med øget fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, herunder:
- Opfordring til, at alle møder op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
- Opfordring til så vidt muligt at afholde aktiviteter, herunder sociale arrangementer, inden for mindre og faste grupper/hold, hvor dette kan gøres som en naturlig del af aktiviteten.
- Opfordring til så vidt muligt at aflevere og hente børn udendørs. Forældre og andre voksne opfordres endvidere til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter m.v.
Myndighederne anbefaler
- At alle følger de gode råd om god håndhygiejne og afstand.
- At man bruger smittestop-app’en
- At man bliver vaccineret.
Link til Kulturministeriets hjemmeside – Lokale tiltag: