Nyheder

 

Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.

 

NYT iht. COVID-19

10.09.2020

Kære alle,

Vi har brug for jeres hjælp. Vores situation i Frederikshavn Kommune i forhold til 
coronavirus er desværre alvorlig. Vi ser flere nysmittede hver eneste dag og vores
smittetryk stiger. Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller os, at der er en bred
geografisk og aldersmæssig spredning af de smittede, hvilket gør det svært at sætte
helt målrettet ind. Det betyder, at vi skal arbejde bredt.

Vi ved, at I gør jeres for at gøre en forskel: I spritter af, I holder jer hjemme ved
sygdom, I holder afstand og I bliver testet. Men vi vil bede jer om at gøre endnu mere.
For vi har brug for hjælp til at bryde smittekæderne. Vi vil bede jer om at se indad og
være med i en samlet holdindsats på tværs af hele kommunen. Overvej at aflyse
arrangementer, overvej at udskyde møder og overvej, hvad I specifikt kan gøre for at
mindske smittespredningen.

Hjælp os med at bremse smitten, kære samfund. Vi har brug for jer.


Med venlig hilsen 

Birgit S. Hansen
Borgmester

Mikael Jentsch
Kommunaledirektør