Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Kom med på programmet til årets sommerferieaktiviteter
Bliv en del af Sommerferieaktiviteter 2022
Kære foreninger, kulturinstitutioner og private aktører
Furesø Kommune ønsker igen i år at få sammensat et bredt og spændende program til glæde for alle kommunens skolebørn. Som noget nyt i 2022 kan I gå flere foreninger sammen om at tilbyde en aktivitet.
I 2021 oprettede vi 75 aktiviteter og over 1.500 børn og unge kom ud og fik sig en fantastisk sommeroplevelse.
Lad os gentage denne succes!
Har du eller din forening lyst til at være med, så har du nu mulighed for at sende en ansøgning med din aktivitet. Du kan læse mere om dette i de praktiske informationer herunder.
De seneste år har endnu flere foreninger fået øjnene op for – og budt ind med aktiviteter til - sommerferieaktiviteter, hvilket har været til glæde for mange børn og unge i Furesø.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Med venlig hilsen
Anna Helleberg Grundt Rasmussen
Fritidsvejleder og konsulent
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv
Praktiske informationer
Ansøgningsskema
Hvis I vil afvikle en eller flere aktiviteter i sommerferien 2022, skal I udfylde ansøgningsskemaet, som I kan finde et link til i bunden af dette nyhedsbrev eller på www.aktivfuresoe.dk.
Det er kun muligt at udfylde for én aktivitet pr. ansøgning.
Hvis du vil søge om flere aktiviteter, skal du udfylde én ansøgning pr. aktivitet. For at gøre processen nemmere ved ansøgning af flere aktiviteter, kan du kopiere information ind fra den bekræftelsesmail, som du modtager efter indsendelse af din første ansøgning.
Nyt i 2022: Det er muligt at gå flere foreninger sammen og i fællesskab tilbyde en samlet aktivitet bestående af flere forskellige aktivitetstyper.
Hvis I gør dette, skal I blot sørge for indbyrdes at koordinere, hvem der indsender et ansøgningsskema til sommerferieaktiviteter 2022.
Økonomi
Folkeoplysningsudvalger bidrager økonomisk til sommerferieaktiviteterne. Se nærmere via nedenstående link.
Målgruppe
Sommerferieaktiviteter er for børn og unge, som skal i 1.-9. klasse efter sommerferien. I bestemmer selv hvilke klassetrin, I ønsker at afvikle jeres aktivitet for.
Tidspunkt
Jeres aktiviteter skal afvikles inden for skolernes sommerferie. Datoerne for skolernes sommerferie i 2022 er lørdag den 25. juni til og med søndag den 7. august
Deadline
Vi skal have jeres ansøgning senest onsdag den 16. februar 2022.
Folkeoplysningsudvalget vil, ud fra de indkomne forslag, forsøge at planlægge et varieret program, som giver flest mulige børn mulighed for at deltage. Vi kan derfor ikke love, at jeres aktivitet kommer med.
I vil få endelig besked herom i marts.
Kontaktinformation
Anna Helleberg Grundt Rasmussen,
Direkte tlf. nummer: 7216 4242
Forvaltningens tlf. nummer: 7235 4730
E-mail: sommerferieaktiviteter@furesoe.dk