Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Furesø gør klar til fodboldudskoling og inviterer forældre til informationsmøde i marts måned.
Fra sommer kan fodboldinteresserede elever vælge en 6. klasse på Lyngholmskolen, hvor dagligdagen tager udgangspunkt i fodbold.
Alle elever med fodboldinteresse, både piger og drenge er velkomne. Det er glæden og interessen, der er adgangsgivende, ikke det fodboldmæssige niveau.
Nu inviterer Furesø Kommune og Akademiet Fodbold Fulton til informationsaften i marts måned.
I snart 11 år har udskolingseleverne i Gentofte kunnet vælge en skoledag, hvor fodbold er omdrejningspunktet. Fra næste skoleår bliver tilbuddet også en realitet i Furesø.
Muhammed Bektas (A), formand for Børn og Skole:
”Målet er styrke trivslen blandt de elever, der motiveres af fodbold, på en ny måde, hvor de oplever en undervisning, der er sjovere, mere motiverende og mere meningsgivende. Vi tror på, at en skoledag, der tager udgangspunkt i noget, eleverne brænder for, skaber en højere grad af motivation. Og med motivation følger naturligt øget trivsel og faglig udvikling, Vi glæder os til at implementere forløbet i Furesø.
Også Anders Medum Groth (B), næstformand i Børn og Skole, er begejstret over, at Lyngholmskolen efter sommerferien vil tilbyde et alternativ til den traditionelle skolegang:
“Jeg har selv været lærer i Gentofte, hvor den første Fulton-klasse så dagens lys. Jeg så en ny gnist blive tændt i elevernes øjne, og en glæde over at komme i skole. For mig er der ingen tvivl om, at Fodbold Fulton kan skabe en fantastisk skoleform, hvor trivslen og de faglige resultater er rigtigt gode.”
Læs hele pressemeddelelsen på www.furesoe.dk