Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Øget genåbning på kultur-, fritids- og idrætsområdet
19.03.2021
Folketingets partier har torsdag den 18. marts aftalt en yderligere genåbning af Danmark, som blandt andet vedrører kultur-, idræts- og fritidsområdet.
Følgende retningslinjer træder i kraft fra på mandag den 22. marts 2021:
- Forsamlingsforbuddet hæves for udendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer.
- Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs. (Dog har sundhedsmyndighederne stadig de samme anbefalinger om max 5 personer i hjemmet og begrænsning af social kontakt mv.).
- Indendørsfaciliteter er fortsat lukkede frem til og med mandag den 5. april.
Vi afventer udmeldinger om yderligere genåbning efter påske.