Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Nedlukningen af samtlige indendørs kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter forlænges
Kære foreninger
Nedlukningen omfatter
- Alle kulturinstitutioner lukker helt ned, herunder: Farum Kulturhus, Stien, Satellitten, Ellegården, Billen, Galaksen med flere. Således lukker blandt andet biblioteker, kulturhuse, udstillingssteder, biografer, mødefaciliteter og kulturskoler.
- Alle indendørsfaciliteter med foreningsaktivitet lukker, herunder kommunens svømmehaller, Farum Arena, Søndersøhallerne, Bybækhallen, klasse- og faglokaler på folkeskoler med videre.
- Alle cafeteriaer, cafeer og lignende skal lukke ned for servering. Takeaway kan tillades, der hvor varerne kan afhentes udenfor.
- At alle bookinger i kommunale faciliteter aflyses i perioden.
- At alle nøglebrikker deaktiveres i perioden.
Forsamlingsloft ved udendørsaktiviteter
-
Ved udendørsaktiviteter må I kun være 10 personer til stede på samme tid uanset deltagernes alder.
- Ved udendørsaktiviteter er det tilladt at hente redskaber i depotrum, bådehaller og lign. Der må ikke gøres ophold disse steder, og adgangen bør koordineres, så der ikke er flere til stede på samme tid.
Restriktioner efter perioden
De tidligere restriktioner, vi alle har været underlagt siden slutningen af oktober 2020, vil - indtil videre - være dem, der vil være gældende fra d. 18. januar 2021 og helt frem til 28. februar 2021.
- Forlængelse af "lille" forsamlingsforbud på max 10 personer.
- Forlængelse af "stort" forsamlingsforbud på max 500 personer for tilskuere, der sidder ned i samme retning.
- Forlængelse af forsamlingsforbud for flere end 50 deltagere for aktiviteter for børn og unge under 21 år.
- Forlængelse af anbefalingen om at aflyse arrangementer med fx overnatning.
- Krav om brug af mundbind eller visir på serveringssteder, kulturinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter, ved samkørsel i bil med videre.
Følg udviklingen
I kan finde relevante links til myndigheder, forbund med mere på siden Min forening under COVID-19.
Vi holder selvfølgelig også øje med udviklingen og informerer jer hurtigst muligt, hvis og når vigtige ændringer træder i kraft.