Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Idrætstalentlinjen i Furesø Kommune!
På Stavnsholtskolen har vi en idrætstalentklasserække, i-klasserne.
I i-klasserne kan idrætstalenter kombinere skolegang med bl.a. morgentræning i skoletiden, ligesom talenterne i deres klasse kan finde klassefællesskab med ligesindede. Idrætstalentklasserækken går fra 7. til 9. klasse.
Linjen er for elever, som dyrker deres idræt på højt niveau. På nuværende tidspunkt er der både svømmere, tennisspillere, dartspillere og fodboldspillere blandt vores I-klasse-elever.
Kort fortalt er idrætstalentlinjen et tilbud, hvor eleverne på tværs af deres forskellige idrætsgrene bliver samlet for at optimere deres muligheder for at fokuserer på både skole og sport.
Tirsdag og torsdag har eleverne fået tilpasset skemaet, så der er mulighed for morgentræning, da skoledagen først starter kl. 10.35 de to dage. En tæt kommunikation mellem skole og idrætsforening sikrer samtidig, at der bliver taget gensidigt hensyn til eksamensperioder, skolearrangementer og -projekter, stævner, ture og fx landsholdsudtagelser.
Hvis I som forening eller klub ikke kan tilbyde morgentræning, vil vi som skole tilbyde et basistræningstilbud med fokus på konditions- og styrketræning.
Som forening er gevinsten stor, da I vil kunne tilbyde jeres atleter den ekstra træning eller forudsætninger, som de måske mangler for at komme videre i deres udvikling.
De vil kunne få tilpasset deres afslutning på folkeskolen samtidig med, at de forfølger deres ambitioner og drømme inden for deres idræt. Imens vil de komme i et klassemiljø, hvor deres klassekammerater vil dele forståelse for valg, prioriteringer og tanker.
Hvis dette har vakt jeres interesse, vil jeg meget gerne tage en snak med jer, og I skal være mere end velkomne til at kontakte mig:
Mail: idraetstalentlinje@furesoe.dk
Telefon: 7216 5935
De bedste hilsner
Nicolaj Berendt
Idrætstalentkoordinator
Stavnsholtskolen og Furesø Kommune
Det er også muligt at følge Idrætstalentlinjen online:
Website
Forventninger til foreningerne
Facebook