Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Åben hal med drop-in træning for familier
16.05.2023
Furesø Kommune vil gerne invitere kommunens børn og deres forældre til et åbent hal-arrangement, hvor de kan få et indblik i foreningstilbud, hvor hele familien kan deltage.
Til det vil vi meget gerne invitere jer foreninger med til, så I kan vise jeres aktivitet frem. Har I mod på at stille med en træner eller to, og give de fremmødte en kort introduktion til jeres familieaktivitet, så vil vi meget gerne høre fra jer!
Praktisk information om arrangementet:
Åben hal i Værløse bliver den 27. august 2023 kl. 10.30-12.30. Afvikles i Søndersø Idrætscenter.
Åben hal i Farum bliver den 1. oktober 2023 kl. 10.30-12.30. Afvikles i Farum Arena.
- Arrangementet skal være for familier, så introducer gerne aktiviteten sådan, at aktiviteterne er for hele familien.
- I løbet af de to timer vil vi køre i intervaller, så I kan have et kort program, der gentages flere gange med nye grupper.
- Det skal være gratis for familien at deltage på dagen, og der er derfor ingen aflønning af instruktører.
- Har I særligt udstyr, der skal bruges til gennemførsel af aktiviteten, så bedes I selv medbringe det.
Kultur og Fritid vil støtte op om kommunikationen og sørge for at invitere børn og deres familier til arrangementet. Vi vil være til stede på dagen til at hjælpe med praktikken og til at hjælpe med at guide familierne rundt, så de får prøvet så mange aktiviteter som muligt.
Har I lyst til at deltage så send en mail til fv@furesoe.dk om hvorvidt I ønsker at deltage i Værløse eller Farum eller begge steder. Har I nogle spørgsmål i forbindelse med arrangementet, så send en mail til fv@furesoe.dk eller ring til fritidskonsulent Josefine Needham Jørgensen på tlf. 72164242 eller fritidsvejleder Karsten Rasmussen på tlf. 72165174.
Med venlige hilsner
Karsten Rasmussen og Josefine Needham Jørgensen