Nyheder

 

Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.

 

Invitation til forenings-/netværksmøde om den kommende indberetning

12.11.2021

Invitation er sendt ud på mail til alle frivillige folkeoplysende foreninger.

 

Fritid og Folkeoplysning inviterer til forenings-/netværksmøde tirsdag den 30. november 2021 kl. 17.30 - senest 19.00 i demolokale på Fasanvej 1, 9900 Frederikshavn.

OBS. Der er ikke tale om kasserermøde – vi forventer at afvikle kasserermøderne primo 2022.

I forbindelse med den kommende indberetning har Fritid og Folkeoplysning brug for din hjælp til, at gøre den elektroniske indberetningsside så let og overskuelig som muligt, under de gældende regler. Vi har noteret os jeres spørgsmål under indberetningen i år, men måske har I forslag og ideer, der endnu ikke er kommet frem.

 

  • Mødet henvender sig til dig, som står for indberetningen i forbindelse med ansøgning om tilskud i henhold til Folkeoplysningsordningen
     
  • Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål, komme med input eller tage andre relevante emner op. For at vi kan forberede aften bedst muligt, er du meget velkommen til at sende dit spørgsmål/emne til fritid@frederikshavn.dk, inden mødets afholdelse

 

Vi skal blandt andet have set på indberetningen af frivillighedsstilskuddet – hvordan indberetter vi det bedst muligt, så administrationen gøres så let som muligt, samtidigt med at vi kan gennemføre de nødvendige tilsyn? Det er blandt andet et af de punkter vi gerne vil have jeres input til.

Indberetningen finder du på Fritidsportalen. Du skal være logget ind for, at kunne se indberetningssiden.

 

Direkte link til ansøgning om driftstilskud.
 

På møderne deltager fritidskonsulent Søren Frederiksen og adm. medarbejder Tanja Hansen fra Fritid og Folkeoplysning,

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Fritid og Folkeoplysning. 

 

Tilmelding: 

Du tilmelder dig ved at sende en mail til fritid@frederikshavn.dk med navn på foreningen og antal deltagere. Deltagelsen er gratis. Det vil også være muligt at deltage virtuelt via Teams (Dette skal oplyses ved tilmelding). Du vil umiddelbart efter tilmelding få tilsendt et link.

Der vil blive serveret sandwich fra kl.17.00 (oplys venligst ved tilmelding om du ønsker forplejning).