Nyheder og tilbud til foreninger:

Oprettet: 06.09.2017

 

Dialogmøde for de folkeoplysende foreninger:

Der er sendt invitation til de folkeoplysende foreninger vedr. dialogmøde Torsdag den 21. september 2017 kl. 19:00-21:30 på Bavneskolen, fællesrummet, Bavnestræde 36, Dalby, 4690 Haslev.

Folkeoplysningsudvalget vil sammen med Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice orientere og svare på spørgsmål om blandt andet følgende emner:

  • Frister for tilskud/lokaleansøgninger, andre nyheder mv.
  • Information om budget 2018
  • Valg til Folkeoplysningsudvalget 2018

 

Der er mulighed for at deltage i 3 workshops:

  • Samarbejde med folkeskolerne: Der sættes fokus på samarbejdet med folkeskolerne og foreningerne. Gode eksempler og cases fra Næstved Kommune om hvordan foreninger samarbejder med skolerne. Hvad virker og hvordan skabes der bedst kontakt, så både forening og skolen, får noget ud af samarbejdet v/ Lina Johansen – åben skole koordinator i " åben skole i Næstved Kommune" og formand for Team Volley i Køge Lina arbejder som playmaker i Næstved Kommune og har senest afholdt en stor "markedsdag/speeddating" med deltagelse af lærere fra alle afdelingsskolerne i Næstved og foreningerne.

 

  • Integration og foreningernes rolle: Hvad skal der til for at de nyankomne flygtninge- og indvandrere bedre kan integreres i foreningslivet? Hvad siger foreningerne selv? Og hvad skal der til for at det lykkes godt? Inspirationsoplæg og input fra de foreninger som deltager i workshoppen v/ Asya Sarikaya, udviklingskonsulent i Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Asya faciliterer workshoppen i samarbejde med dem der deltager.

 

  • Hvordan præsenterer foreningerne sig selv?: Hvordan præsenterer foreningerne sig på foreningsportalen. Hvordan gøres det? gode råd til form og indhold samt et par gode eksempler. v/Camilla S. Augustinus, medarbejder i Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice Guider og svare på spørgsmål.

Tilmelding skal ske, senest d. 18. september kl. 12.00 til cari@faxekommune.dk

 

Nye retningslinjer for lokalebooking:

Med henblik på at opnå en mere fleksibel og effektiv anvendelse af lokale-og træningsfaciliteter i Faxe Kommune, vedtog Byrådet den 18. maj 2017 nye retningslinjer for lokalefordeling målrettet fritidsbrugere. Retningslinjerne trådte i kraft d. 1. juni 2017. Her skal foreninger være opmærksomme på, at få afmeldt de tider som de íkke bruger, da manglende aflysninger kan have stor betydning for foreningen i forhold til næste års ansøgning om lokaler, da følgende gør sig gældende:

  • Hvis der udeblives tre gange i træk uden aflysning, eller hvis lokalerne ikke bliver brugt, kan tilladelsen til at benytte tildelte faciliteter inddrages. Fritidsbrugere kan prioriteres sidst ved tildelingen for følgende år, hvis de er udeblevet med eller uden aflysning mere end 25 % af gangene i sæson.
  • Aflysning fra fritidsbrugernes side skal ske med 7 dages varsel. Overtrædes denne frist, betales der gebyr (gebyret dækker udgifter til servicemedarbejdere eller vagter, som er gået forgæves).
  • Weekend/enkeltarrangementer der ikke afmeldes til Kultur & Fritid i god tid (og hvor der åbnes op på skolerne), vil foreningen blive opkrævet mandetimer/servicemedarbejdertimer tilsvarende den medgåede tid.

Se de nye retningslinjer her:

http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/retningslinjer_for_lokalefordeling_i_faxe_kommune_-_maalrettet_fritidsbrugere_-_inkl._bilag.pdf

 

Kurser og arrangementer: 

  • 17. september 2017 - Foreningernes dag
  • 21. september 2017 - Det årlige dialogmøde med de folkeoplysende foreninger
  • 30. september 2017 - Kursus - "Bestyrelsesarbejde –Skal? Skal ikke?"
  • 25. november 2017 og 20. januar 2018 - Kursus for folkeoplysende foreninger med mod på forandring