Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Foreninger kan få det lettere i banken
Foreninger, der kan opnå status af at være en lavrisikoforening, kan fremover blive mødt af mildere krav i banken, hvis de lever op til de syv kendetegn, der rangerer foreningers risikoprofil.
Det er ikke nemt for en forening at få en bankkonto. Foreningerne stilles over for store krav til oplysning og dokumentation. Problemerne fortsætter, når kontoen er oprettet. Bankerne begrunder det ofte med hvidvaskloven (Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme) – og med en vis ret.
Den 4.10.22 udsendte Finanstilsynet en ny vejledning, som giver bankerne mulighed for at behandle de fleste foreninger meget mere lempeligt (Vejledning om foreninger til virksomheder omfattet af hvidvaskloven).
Den nye vejledning er det foreløbige resultat af lang tids arbejde, hvor DFS - sammen med andre dele af foreningslivet - har diskuteret løsninger og forhandlet med bankernes brancheorganisation Finans Danmark, Finanstilsynet, PET og andre myndigheder