Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

Foreninger har allerede modtaget 150 børn og unge fra Furesø Fritidsvejledning i år

31.08.2022

En ny sæson står for døren, hvilket selvfølgelig også betyder, at vi, Karsten og Josefine fra Furesø Fritidsvejledning, er klar til at hjælpe børn og unge ud på jeres hold. I år er 150 børn og unge allerede blevet hjulpet i gang med en fritidsaktivitet. Men vi stopper ikke her, efterspørgslen og lysten til at blive en del af jeres fantastiske foreninger er nemlig stor. Vi håber derfor, at foreningerne som altid står klar med åbne arme, dygtige og engagerede trænere og et spændende program, så de næste 150 børn og unge kan få en lige så god oplevelse med at være en del af foreningslivet.

Tusind tak for jeres store indsats!

Har du spørgsmål til os? Måske kender du en familie, der har brug for vores hjælp? Eller sidder du som repræsentant for en forening og har et ønske om at få et større fokus på børn og unge, der står udenfor foreningslivet? Så giv os et kald.