Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.06.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af årlig dokumentation

    Sidste frist for at indsende den årlige dokumentation er søndag den 1. juni 2025. Herefter lukkes portalen.

    Vigtig info - Følgende dokumentation skal afleveres:

    Tro- og loveerklæring om indhentelse af børneattest

    Vedtægter

    Generalforsamlingsreferat

    Årsregnskab

    Bemærk dokumenterne skal være underskrevet.

     

Fokus på demens: Gør en forskel i fællesskabet

30.01.2025

Uge 19 er national demensuge. En uge hvor hele Danmark sætter fokus på demens for at skabe større forståelse for, hvordan det er at leve med sygdommen.

Mange mennesker med demens trækker sig desværre fra sociale aktiviteter og foreningslivet, ofte fordi de ikke føler sig inkluderet eller mødt i fællesskaberne.

Det billede vil vi, i Furesø Kommune, gerne ændre og vise, at livet med demens ikke behøver at være en barriere for at være aktiv i en forening. Borgere med demens er mere end velkomne til at deltage og forblive aktive i vores fællesskaber – og vi møder dem med forståelse og støtte.

Har I lyst til at være med?

Vi søger nogle foreninger, der kunne tænke sig at åbne dørene og invitere borgere med demens indenfor, måske i forbindelse med en holdsport eller en anden aktivitet. Det kunne være ske ved at tilbyde borgere med demens en prøvetime i uge 19. Furesø Kommunes demensteam kan fx hjælpe jer videre i forhold til både planlægning og videreformidling af tilbuddet til borgerne.

Har I lyst til at være med til at gøre en forskel og skabe en inkluderende ramme for borgere med demens?

Så kontakt os, så finder vi sammen en mulighed for at få det til at ske.
Kontakt Anne Ellemand, demenskonsulent i Furesø Kommunes Demensteam, på akr15@furesoe.dk