Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har opdateret etisk kodeks, der er en 'ledestjerne' for det ansvarlige værdibaserede arbejde i dansk konkurrenceidræt.
Jagten på medaljer er benhård og kan rumme en række dilemmaer, hvor det etiske kompas skal være rigtigt indstillet. Derfor har Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) siden 2005 haft et fælles ’Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt’.
I takt med at vores samfund udvikler sig og stiller nye krav, skal etisk kodeks følge med, og nu kan Team Danmark og DIF præsentere et opdateret etisk kodeks. Det skal sætte retningen for det værdibaserede arbejde i dansk konkurrenceidræt, som understøtter atleterne i at nå deres mål.