Søg Nordea-fonden til renovering og unge fællesskaber

Oprettet: 25.02.2025 13:49

Nordea-fonden Renoveringspuljen 75 millioner kroner
Flere af landets lokale forsamlingshuse, spejderhytter og idrætshaller er nedslidte og trænger til en kærlig hånd.Derfor har Nordea-fonden oprettet en pulje, som skal give mødestederne nyt liv, så de fysiske rammer kan fortsætte med at skabe fællesskab og aktivitet i lokalsamfundet.I alt rummer ’Renoveringspuljen’ 75 millioner kroner, og det er muligt for lokale foreninger, kommuner og selvejende institutioner med et lokalt, fysisk mødested at søge om del i pengene.Projekterne skal gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse eller opgradering af faciliteter skabe positive forandringer i landets lokale mødesteder.

Ansøgningsfristen er 31. marts 2025 klokken 23:55.
Du kan læse mere om puljen her.

 

Nordea-fonden 40 mio. kr. til stærke ungefællesskaber i idrætslivet
Drømmer I om at puste liv i jeres idrætsfællesskab? Så kan det være, at I skal søge Nordea-fondens Ung puls-pulje
Der er nemlig godt nyt til landets idrætsforeninger, kommuner og selvejende institutioner. Gennem Ung puls-puljen, kan I søge op til 1 mio. kr. i støtte til at fremme stærke ungefællesskaber i idrætslivet. 
Midlerne kan gå til alt fra ny indretning, grej, bedre faciliteter og fællesskabsskabende aktiviteter for børn og unge. Alt sammen noget, der understøtter jeres sociale mødested, som børn og unge kan bruge før og efter træning.
Mødestedet kan være inde eller ude, og det må meget gerne åbne op for det brede fællesskab, så børn og unge uden for foreningen, også kan benytte sig af det. 
Ansøgningsfristen er 3. juni 2025 kl. 16:00.
Du kan læse mere om puljen her.