Genåbning af indendørs aktiviteter
Vi har nu fået tilladelse til at åbne op for indendørsidrætten og klubhuse.
Vi er klar til at åbne op i Rødovre Stadionhal (kun hal II), Rødovrehallen, Espelundens Idrætsanlæg og gymnastiksalene på skolerne.
Der vil dog ikke være adgang til omklædning og bad, da disse stadigvæk er lukkede, pga. de store rengøringskrav mm, som sundhedsmyndighederne har udstukket. Dette gælder også for udendørs idrætten, fodbold, atletik m.fl. Der vil dog være mulighed for at kunne benytte ”nødtoiletter” på anlæggene.
Retningslinjerne fra Sundhedsmyndighederne, Kulturministeriets og specialforbundene skal følges.
Foreninger der ikke har fået ansøgt om træningstid, skal hurtigst muligt kontakte Idrætssekretariatet (haller) tlf. nr. 36 37 94 00 eller Kultur-og Fritid (skoler) tlf. nr. 36 37 76 32.