Nu udbyder vi sommersæsonen 2024 på udendørs anlæg og baner.
Sommersæsonen går fra uge 14 til uge 42, det vil sige fra den 2. april til den 13. oktober 2024.
Ansøgning - fodbold
Hver forening ansøger om tid ved at udfylde felterne ”antal medlemmer”. I skal skrive antallet på det forventede antal medlemmer pr. årgang.
De gule felter udfyldes blot med ja eller nej. Husk også at skrive foreningens navn i feltet ” Indsæt foreningens navn her.”
Find ansøgningsskema under 'Ansøgning kunstgræs- og naturgræsbaner for sommer sæson'.
Ansøgning – atletik og petanque
Ansøg ved at indsende oplysninger om behov for anlæg/baner for sommersæsonen 2024 – atletik og petanque.
Indsendelse af ansøgning
Det udfyldte ansøgningsskema returneres via lokalebooking@rudersdal.dk til Kultursekretariatet. Det vil lette os i behandlingen af ansøgningerne, hvis der i emnefeltet står; foreningens navn og ansøgning til sommersæson 2024.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 2. oktober 2023.
Fordelingsmøde mandag den 23. oktober
Mandag den 23. oktober afholdes der fordelingsmøde kl. 17:00 - 18:30 i Foreningshuset på Rudegaard Idrætsanlæg, Kongevejen 464 - 468, 2840 Holte.
Det er vigtigt, at din forening er repræsenteret med en person, som har kompetence til at tage beslutning om fordelingen på foreningens vegne.
Forslag til fordeling forventes udsendt den 11. oktober.
Udvalgsbehandling og svar om fordelingen
Forslag til fordeling af baner for sommersæsonen 2024 bliver forelagt Folkeoplysningsudvalget på dets sidste møde i 2023.
Vi sender vi hurtigst muligt besked til alle ansøgere om den godkendte fordeling.
Lokaleanvisningen vil derefter indtaste sæsonfordelingen i bookingsystemet.
Regler for tildeling
Ansøgning og fordeling af baner for sommersæsonen sker efter de gældende regler for tildeling af udendørs kunst- og naturgræsbaner i Rudersdal Kommune. Reglerne er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 27. februar 2019. Se ”Regler for tildeling af udendørs kunst- og naturgræsbaner” under Retningslinjer her på siden.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til udfyldelsen af din ansøgning eller de gældende regler kontakte Aaf Bjørnvad på lokalebooking@rudersdal.dk