Nyheder

"Gør din forening GRØNNERE" - i samarbejde med DGI

Oprettet: 16.10.2024

Kom til kurset: "Gør din forening GRØNNERE" - i samarbejde med DGI

"Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget"
Det er nøglebudskabet i dette gratis kursus, som gør det nemt for din forening at tage grønne skridt i hverdagen og i forbindelse med arrangementer. Få grønne tips, råd samt inspiration fra andre foreninger, der allerede har indarbejdet grøn omstilling i deres DNA og aktiviteter.

Kurset foregår mandag d. 25. november 2024 kl. 16:30 til 19:00, lokalet "Skoven", Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

At drive en frivillig forening kan hurtigt blive fokuseret på drift og økonomi, og det kan virke uoverskueligt at tænke bæredygtighed ind i det daglige arbejde. På kurset får du konkrete idéer til, hvordan I kan implementere grønne tiltag - både små og store - i jeres forening.

Efter kurset får du DGIs grønne guide til foreninger med hjem, og der vil være mulighed for et opfølgende møde i din egen forening, for at komme godt videre.

Læs mere og tilmeld dig på følgende link: Halsnæs Kommune - Gør din forening grønnere (dgi.dk)