Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Slagelse Guld - billetsalg

03.03.2025

Kom med til årets idrætsfest i Slagelse Kommune!

Fredag den 28. marts afholder Slagelse Kommune i samarbejde med Slagelse Idræts Råd den store idrætsfest Slagelse Guld, der bl.a. byder på fejring af guld- og prisvindere, underholdning ved lokale talenter inden for musik og idræt, god mad og drikke, selfiebox og hyggeligt socialt samvær.

Derudover kan deltagerne i showets pauser og inden showet prøve forskellige sjove sportsgrene, aktiviteter og konkurrencer i B-hallen.

Tid og sted

Showet bliver afholdt i Spar Nord Arena Slagelse.

Showet starter kl. 17.30, og dørene åbner kl. 16.30. Vi forventer, at showet slutter senest kl. 22.00.

Billet til showet

Billet til showet koster 339 kr. pr. stk., og følgende er inkluderet i prisen:

  • Siddeplads i salen sammen med de inviterede sportsfolk, ildsjæle mv.
  • Lækker buffet, der også rummer vegetariske retter
  • Alle drikkevarer
  • Kaffe og kage
  • Mulighed for at overvære honorering, prisoverrækkelser og underholdningen ved lokale talenter inden for idræt og kultur.
  • Mulighed for at prøve sjove idrætter i showets pauser og vinde flotte præmier
  • Mulighed for at få taget billeder ved vores selfiebox


Køb billet

Billetter kan købes til og med onsdag den 19. marts via: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/batxe6tyda

 

Bemærk at der er et begrænset antal billetter til salg, så det er en god idé at købe din billet i god tid, da der hurtigt kan blive udsolgt.

 

Husk i forbindelse med billetkøbet at angive, hvilken forening, organisation eller lignende, som du gerne vil sidde sammen med. Så vil vi forsøge at opfylde dit ønske.

 

Få mere at vide om billetsalget her: https://www.slagelse.dk/da/fritid-og-faellesskab/idraet-og-motion/slagelse-guld/billet-til-slagelse-guld/