Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Deltag i fotokonkurrence for foreninger mv. og vind en præmie

26.09.2025

 

Deltag i fotokonkurrence for foreninger mv. og vind en præmie


Har du eller en fra din forening taget årets bedste aktivitets- eller arrangementsbillede? Så er det nu, I skal rykke.

 

Vi vil nemlig gerne vise de mange fede aktiviteter og arrangementer inden for kultur, fritid, idræt, turisme, natur og sundhed, så alle får øjnene op for alt det, der sker i vores kommune.

 

Derfor laver vi nu en fotokonkurrence, hvor I kan dele jeres bedste aktivitets- og arrangementsbilleder og vinde 5.000 kr. til jeres forening, kulturinstitution mv.

 

Hvordan deltager I?

Send jeres bud på et vinderbillede til os enten via formularen på www.slagelse.dk/fotokonkurrence2025 eller til mailen arrangoerguide@slagelse.dk senest den 15. november. Så er I med i konkurrencen om præmien.

 

Billedet skal vise en vinkel i en aktivitet eller et arrangement inden for kultur, fritid, idræt, sundhed eller turisme i vores kommune. Det kan både være billeder af selve aktiviteten/arrangementet eller praktiske ting forbundet med aktiviteten/arrangementet.

 

Vi kårer vinderen via en afstemning primo december. Og vi håber at modtage så mange fede billeder som muligt, så der kommer rift om præmien.

 

De fedeste billeder vil blive synliggjort i bl.a. vores kommende Arrangørguide.

 

Læs mere om konkurrencen, betingelser mv. på www.slagelse.dk/fotokonkurrence2025