Nyheder

Oprettet: 13.03.2020

 

Som de fleste af jer måske allerede ved, anbefalede Statsministeren i går aftes at der lukkes ned for alle fritidsaktiviteter m.m.


Faxe Kommune følger Statsministerens opfordringer - og vi aflyser dermed alle vores møder, kurser m.m. de næste 14 dage, herunder kassererkurset for de folkeoplysende foreninger den 19. marts.


Vi opfordrer ligeledes jer foreninger til at lukke ned for jeres aktiviteter, møder m.m. de næste 14 dage indtil videre.


Såfremt I alligevel vælger at afholde aktiviteter, møder eller lignende, vil I kunne opleve problemer med adgange til faciliteter og lokaler.


Faxe Kommune har lukket Haslev Svømmehal, biblioteker m.m. ligeledes er Faxe Svømmehal og Faxe Hallerne samt Haslev Hallerne lukket.


Vi håber på jeres forståelse og opbakning - og I hører fra os, såfremt der sker nogle ændringer.


Har I spørgsmål af enhver art, så er I meget velkomne til at kontakte os på mail, da vi i Kultur og Fritid arbejder hjemmefra de næste 14 dage.

 

Vi behandler fortsat ansøgninger på de forskellige puljer og ved at flere af jer i den forbindelse har problemer med at få godkendt jeres rengskaber, pga. aflysninger af generalforsamlinger. I første omgang kan I uploade regnskab uden underskrifter og efterfølgende uploade de underskrevne når de er på plads.

 

I kan kontakte os enten via Kultur og Fritids fællespostkasse:



kulturogfritid@faxekommune.dk
 

Eller via vores almindelige individuelle mails.