Fodboldskole hitter

04.07.2024

 

Første uge i sommerferien er knap 100 børn samlet på grønsværen på Brøndby Stadion. Hele ugen holder Brøndbyernes IF DBU Fodboldskole, som byder på masser af fodbold, lege, venskaber og sjov.

Torsdag var Brøndbys nye borgmester Maja Højgaard forbi for at opleve stemningen, og hilse på de mange børn og trænere. Og der blev stillet mange gode spørgsmål til Brøndbys borgmester, som bl.a. blev spurgt om hun var Brøndby-fan, om borgmesterkæden var ægte guld, og hvor i Brøndby hun bor.

Hele ugen er der planlagt aktiviteter, som en række trænere og ledere er ansvarlige for. Og selvom det var en noget våd torsdag, var der stadig gang i banerne på Brøndby Stadion. Der er ingen tvivl om, at børnene kommer hjem med en masse gode oplevelser, nye venskaber og gode fodboldminder.

 

Illustrativt billede  Illustrativt billede 

 Illustrativt billede  Illustrativt billede