Administrativ medarbejder søges til fodboldklub i Brøndby Strand

30.08.2024

 

Brøndby Strand IK – fodboldafdelingen (BSI Fodbold) ønsker at styrke foreningen med ansættelse af en administrativ medarbejder. Vi er en fodboldklub i Brøndby Strand med ca. 275 børne- og ungdomsmedlemmer. Som administrativ medarbejder vil du få en central rolle med ansvar for at skabe en god organisering og struktur for klubbens administration. Dette vil ske i et tæt samarbejde med klubbens bestyrelse.

Brøndby Kommune og DBU Sjælland har indgået et 5-årigt partnerskab i perioden maj 2024 – april 2029. Samarbejdet skal styrke og udvikle fodbolden i to lokale fodboldklubber i Brøndby. Som en del af dette samarbejde er der afsat midler til ansættelse af en administrativ medarbejder i BSI Fodbold.

Vi søger en medarbejder der har kendskab til, og erfaring med, administrative opgaver. Det er en fordel, at du har kendskab til administration og opgaver knyttet til en forening. Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives med at samarbejde og indgå i dialog med bestyrelsen, frivillige trænere, forældre samt kommunen.

Det er en fleksibel stilling, og du vil kunne udføre opgaverne både fra klubhuset på Langbjerg Stadion eller hjemmefra. Det forventes, at du er deltagende ved klubbens bestyrelsesmøder.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Opgaver relateret til drift og administration af BSI Fodbold bl.a. medlemsregistrering og kontingentopkrævning
  • Ansvarlig for implementering af nyt medlems-, administrations- og kontingentopkrævningssystem
  • Ansvarlig for samarbejdet med kommunen om fritidspasordningen (bl.a. ansøgning om tilskud til kontingent)
  • Varetagelse af klubbens kontaktmail
  • Kontakt til klubbens bestyrelse, der varetager visse driftsopgaver
  • Deltagelse på bestyrelsesmøder med ansvar for udarbejdelse af beslutningsreferater
  • Opgaver i relation til klubbens årlige generalforsamling

Vi lægger vægt på:

  • Erfaring med administrative opgaver - det er et plus, hvis du har erfaring med administration eller bestyrelsesarbejde i en forening
  • Du er struktureret og kan skabe og bevare overblik
  • Du kan kommunikere i øjenhøjde med klubbens bestyrelse, trænere, ledere og medlemmer
  • Du har gode formidlingsevner og er velformuleret på skrift
  • Erfaring med brug af IT-systemer

 

Om stillingen

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024. Ansættelsen er hos BSI Fodbold med reference til klubbens bestyrelse.

Stillingen er 5-årig og den ugentlige arbejdstid er 5 timer. Der må forventes aften- og weekendarbejde. Lønnen fastsættes efter individuelle kvalifikationer.

En forudsætning for ansættelse er, at du kan aflevere en ren straffe- og børneattest.

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst sportsansvarlig Syed Zahid Mansoor, telefonnr. 26 36 55 47.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV til bsisportingdirector@gmail.com – med mærkning ”Administrativ medarbejder”.

Ansøgningsfristen er 16. september 2024. Samtaler forventes i uge 38 eller 39.