Nyheder

Skal din forening have del i millionerne fra Spar Nord Fonden?

Oprettet: 22.04.2024

Spar Nord Fonden skal uddele 100 mill. kr. i 2024 – det kræver blot 10 minutter af jeres tid at skrive en ansøgning!

I Spar Nord har de nogle gode nyheder til foreningslivet. Den ene er at Spar Nord fylder 200 år i år og i den anledning skal der deles ca. 100 mill. kr. ud til lokalsamfundet - og det vil de gerne klæde foreningerne i Halsnæs på til at søge.

Derfor kommer en repræsentant på besøg hos Frivilligcenter Halsnæs, og informerer om, hvordan man let kan blive en del af ansøgerfeltet.

Derudover kommer der et nyt foreningssystem Onioo, som vil forenkle samarbejdet mellem foreningerne og banken til alles fordel.

Selve informationsmødet varer ca. en time afhængig af spørgelysten, og Spar Nord vil være vært med øl/vand og lidt chips.

Der er ingen tilmelding, så mød bare op og bliv klogere på, hvordan jeres forening kan få flere penge mellem hænderne.

Informationsmødet foregår mandag d. 29. april kl. 16.00 i Frivilligcenter Halsnæs på Skjoldborg, Valseværksstræde 5a, 3300 Frederiksværk – mødelokalet Kanalen.

Kontakt Frivilligcenter Halnæs for spørgsmål.