Nyheder
Realdania har åbnet op for anden ansøgningsrunde i "Vores Sted"
Nåede I ikke at søge i første runde, så har I nu muligheden igen. Anden ansøgningsrunde i "Vores Sted" - Realdanias 25 års jubilæumsindsats - er nu åben. Realdania uddeler 150 små uopvarmede fælleshuse/åbne pavilloner til fællesskaber og foreninger over hele landet.
Det betyder, at borgere, foreninger og kommunale institutioner igen kan gå ind på voressted.nu og ansøge om at få et mødested, der kan styrke fællesskabet lokalet. Det kræver ingen midler - mødestedet er en gave fra Realdania. Ansøgningsfristen er 1. maj 2025.
Se mere i Vores Sted kataloget.