Nyheder
Den rette viden om corona
Misinformation er der pt. rigeligt af i medierne. Senest med forlydender om, at almindelig smertestillende medicin, som mange med OI benytter, har indvirkninger på covid-19. (Noget Sundhedsstyrelsen dementerer).
Det kan ikke understreges nok, at man skal sikre sig at éns nyhedsstrøm er korrekt. Og selv journalister kan lade sig snøre af de mange ’internet-trolls’. Derfor er det vigtigt at du henter din information via de officielle kanaler som www.coronasmitte.dk.
Har du brug for mere specifik viden om OI i forhold til covid-19 kan man følge med på https://oif.org/coronavirus2019/. Dog skal man være opmærksom på, at amerikanske forhold ikke kan overføres direkte til Danmark.