Foreninger bidrog igen til tilflytteraften

07.03.2023

Mandag d. 6. marts var der igen inviteret til tilflytteraften for nye borgere på Brøndby Rådhus. 

Brøndby Kommune har igangsat et nyt initiativ, hvor tilflyttere til kommunen har mulighed for at komme op på rådhuset og høre mere om kommunen - og herunder om de aktivitets- og foreningstilbud, der findes.

Som det også har været annonceret her på Foreningsportalen, er der mulighed for, at foreninger kan deltage i en bazar, hvor borgere kan gå rundt blandt stande og høre om de forskellige muligheder, der er i Brøndby.

Til foreningsbazaren deltog Strandens Selvforsvarsforening, KFUM-spejderne KNUDEN, Brøndby Gymnastik Forening, Brøndby Skakklub, AOF og Brøndby Volleyball Klub - tak for jeres bidrag!