Brøndby Kommune indfører fritidspas i 2022

20.12.2021

Kommunalpolitikerne har fra 2022 afsat midler på budgettet til et kommunalt fritidspas til børn og unge under 18 år.

Fritidspasset skal bidrage til, at endnu flere børn og unge oplever glæden ved foreningslivets fælleskaber, og det er håbet, at fritidspasset kan komme op til 400 børn til gavn, når ordningen er fuldt ud implementeret. Brøndby Kommune blev Bevæg dig for livet visionskommune i foråret 2021, og i de kommende år vil der således være fokus på, at endnu flere borgere bliver en del af foreningernes fællesskaber.       

 

Hvordan fritidspasset bliver udmøntet i Brøndby Kommune er endnu ikke fastlagt, men foreningerne vil i løbet af foråret 2022 blive inddraget i processen omkring udarbejdelsen af  fritidspasordningen.    

 

Målet er, at fritidspasset kan bidrage til, at endnu flere børn og unge får mulighed for at være en del af foreningernes tilbud.