Store Legedag 2023

02.02.2023

Store Legedag 2023 afholdes i år søndag den 14. maj 2023, kl. 12 – 16 i Strandesplanaden, Brøndby Strand.

Har din forening lyst til at være med til at skabe et spændende udbud og til at vise de ca. 5.000 besøgende, hvad netop jeres forening kan? Så glæder vi os til at få netop jeres tilmelding.

Store Legedag er Foreningernes og Institutionernes dag. Brøndbys børn og voksne glæder sig til en sjov dag og ser frem til at boltre sig i det brede udbud af aktiviteter og madboder. Har din forening/institution lyst til at være med til at skabe dette udbud og til at vise de ca. 5.000 besøgende og mulige fremtidige medlemmer, hvad netop I kan og vil? Så glæder vi os til at få netop jeres tilmelding.

 

Sammen med Brøndbys foreninger og institutioner har arbejdsgruppen bag Store Legedag gennem knap 3 årtier fyldt Brøndbys græsplæner med mange udfordrende eller hyggelige aktiviteter, udbudt en bred vifte af mad, drikke og snacks og skabt god stemning og fællesskab for mange børn og deres familier i det grønne og sædvanligvis gode vejr. Det ønsker arbejdsgruppen at gøre igen – bare lidt større end sidste år.

 

For yderligere spørgsmål kan du kontakte Ruzica Kukolj på: rki@brondby.dk


Reglerne er enkle:
I udbyder en gratis aktivitet fra kl. 12-16 og medbringer selv hvad I skal bruge til gennemførelsen af denne (f.eks. borde, stole m.m.).

 

Vi sørger for:
Adgang til El, vand, caféområde, toiletvogn, T-shirts, publikum, godt vejr, P.R. samt koordinering.

 

Tilmelding hos:
Helle Kristensen på mail: hekri1966@gmail.com eller
Ruzica Kukolj på mail: rki@brondby.dk og oplys venligst:

 

1. Navn, mobilnr. og mail på kontaktperson samt aktivitetstype.
2. Antal voksne instruktører på dagen (antal T-shirts).
3. Ønsket placering, og evt. behov for el-stik.
4. Hvorvidt I ønsker at låne og sætte en salgsbod op.

 

Lad os få din tilmelding senest tirsdag den 18. april 2023.