Nu er det muligt at søge om økonomisk støtte til idrætsaktiviteter via DIF og DGI’s Foreningspulje

17.02.2023

DIF er DGI er gået sammen om en fælles foreningspulje, der hvert år uddeler ca. 44 millioner kr.

Formålet med puljen er at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling.

Så hvis jeres forening har en god idé til hvordan I kan få flere medlemmer, fastholde jeres trænere eller udvikle jeres forening, så kan I få økonomisk støtte gennem DIF og DGI’s foreningspulje.

Det er muligt at søge både store og små beløb fra puljen, og til mange forskellige formål og projekter. Tidligere er der blandt andet uddelt penge til nye skolebåde, opstart af nye cyeklaktiviteter, sociale arrangementer for medlemmerne i en danseforening, håndbold feriecamps, indkøb af forskelligt materiel og åbent hus arrangementer for familier i en basketballklub.

Ansøgningen sker gennem Det Centrale Foreningsregister hvor der også en gang årligt skal opgives medlemstal.

Det er ikke et krav at være medlem af DIF eller DGI for at kunne søge puljen, så længe foreningen beskæftiger sig med en idrætsaktivitet.

Læs meget mere om Foreningspuljen på DGI’s hjemmeside   Søg DIF og DGI's foreningspulje