Så er det igen tid til de årige foreningstilsyn i Brøndby Kommune

19.07.2023

Nu er vi igen nået til den tid på året, hvor Brøndby Kommune skal gennemføre en række tilsyn med de folkeoplysende foreninger. Formålet er at sikre, at foreningerne efterlever folkeoplysningsloven og Brøndby Kommunes retningslinjer.

 

Et tilsyn er samtidig også en god anledning til at få en snak om de ting der rører sig i jeres forening, og måske sidder I også inde med nogle spørgsmål og problematikker, som I har brug for noget sparring omkring.

 

Børne-, Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i starten af september kontakte de foreninger, som bliver berørt af tilsynet, og tilsynene vil derefter finde sted henover efteråret. Der vil blive udvalgt 3-4 foreninger.

Foreninger der er udtaget til årets tilsyn vil blandt andet blive bedt om at sende seneste godkendte regnskab, gældende vedtægter, referat af seneste generalforsamling mm.