Stor tak til hele Brøndbys foreningsliv for bidraget til Kulturnatten 2023

09.10.2023

Vi er i forvaltningen helt blæst bagover, for i fredags havde vi igen en helt fantastisk kulturnat i Brøndby. TAK fordi I kiggede forbi - og ikke mindst - skal der lyde en meget stor TAK til alle jer mange frivillige, der igen og igen løfter Brøndby Kulturnat til nye højder.

Vi synes ikke, at I skal snydes for nedenstående digt, som en begejstret borger har sendt til os – Vi ses i 2024!

 

Brøndbys nat, hvor kulturnatten grønt og lyserødt står
Smagte jeg øl, vandt en biblioteks-bog, i kunstner-Amals skær.
I Brønden pulserede stemningen, så intens og klar,
Vaflerne dufted' sødt, mens grillpølser sprak, og vi nød hvert et glimt af det farvestrålende kar

Ungdoms- og Musikskolen lavede gys og middelalder, en sjov leg i korridorer,
Kilden summede, tandplejen og genbrugspladsen ligeså med gode råd om klima og hvad vi skal så.
Kulturnatten i Brøndby, hvor kunst og fest gik i ét,
En aften så skør, i farvernes glade og vanvittige palet.