Søg Udviklingspuljen til jeres næste projekt!

05.03.2024

Puljen er atter fyldt op med nye midler, og Folkeoplysningsudvalget venter på lige netop jeres ansøgning.

 

Så vil I gerne starte et nyt hold, udvikle et allerede eksisterende hold, holde et arrangement, der har til formål at tiltrække nye medlemmer eller noget helt fjerde? Så kan I søge om tilskud fra Udviklingspuljen. 

 

Hvad har Folkeoplysningsudvalget tidligere givet tilskud til?

  • Fodboldmål, fodbolde og kegler til Bosna IF, til at styrke deres indsats for at tiltrække flere børn
  • Boldmaskine til Svanholm Cricket, til at optimere foreningens træningsmetoder for deres medlemmer
  • Pointtavler til BSI-Badminton, så forældrene kan bidrage til at supportere ved kampe og for at give publikum en bedre oplevelse, da de kan følge pointscoren

 

Hvordan søger vi?

Det er nemt at søge, I skal blot skrive en ansøgning der beskriver jeres initiativ og indsende sammen med et budget og jeres seneste godkendte regnskab. 

 

Ansøgningen sender I via Foreningsportalen. I logger bare ind, vælger fanen 'Tilskud oversigt' og vælger 'Udviklingspulje'. Herefter uploader I så jeres dokumenter og sender ansøgningen afsted. Er I i tvivl om noget er I til enhver tid velkommen til at kontakte os i Kultur, Idræt og Fritid - så står vi klar til at hjælpe og vejlede. 

 

I kan læse mere om Udviklingspuljen på kommunens hjemmeside ved at klikke her.

 

Vi glæder os til at modtage lige netop jeres ansøgningen senest 1. oktober.