Vil jeres forening lave forløb for skoleelever i Brøndby?

18.03.2024

 

Brøndby Kommune har, som en del af projektet Bevæg dig for livet, igangsat en indsats der skal styrke samarbejdet mellem lokale foreninger og skolerne i Brøndby. Gennem samarbejde og forløb med lokale skoler kan jeres forening være med til at understøtte, at flere af Brøndbys børn og unge oplever bevægelsesglæde, øget trivsel og bliver nysgerrige på nye fællesskaber og aktiviteter i deres lokalområde.


I har nu mulighed for, i samarbejde med Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen, at indgå samarbejde med Brøndbys lokale skoler til næste skoleår. Som forening bestemmer I selv, hvor mange forløb I vil byde ind med, hvilke skoler I ønsker at samarbejde med og hvilke klassetrin I ønsker at tilbyde forløb for.


I juni præsenteres lærerne for et samlet katalog med alle de forløb der tilbydes i Brøndby, og lærerne rækker efterfølgende ud til de foreninger, de ønsker at samarbejde med.

 

Tilmeldingsfrist 15. maj 2024

Ønsker jeres forening at lave forløb i det kommende skoleår 2024-2025, skal vi høre fra jer senest 15. maj 2024. Vi vil efterfølgende indgå dialog med jer om alt det praktiske samt sparring om forløb.


Læs meget mere om samarbejdet med skoler her. Kontakt os endelig, hvis I er interesserede i at høre mere om, hvad det kræver af foreningen at indgå et samarbejde. Spørgsmål vedr. skolesamarbejde rettes til Foreningskonsulent Louise Holm lohol@brondby.dk.