Genåbning af kontaktsport, Coronapas, klubhuse m.m.

Oprettet: 22.05.2021

Genåbning af kontaktsport

Der er igen åbnet op for at dyrke indendørs kontaktsport.

Kulturministeriet anbefaler dog følgende gode råd:

  • Aktiviteten afvikles med fokus på styring af deltagerantal herunder på evt. opdeling i grupper, der sikrer overholdelsen af gældende restriktioner for forsamlinger samt i relevant omfang overvågning af dette løbende. Der bør udnævnes frivillige, der har til opgave at forebygge opbygningen af tætte forsamlinger.
  • Inddeling i grupper, med separate trænere/ledere.
  • Medbring gerne eget udstyr. Sprit eller rengør fælles bolde og andet udstyr under vejs og hav ekstra fokus på håndhygiejnen.

Nyt omkring coronapas

Gyldigt coronapas 14 – 42 dage efter første vaccination

Reglerne for gyldig dokumentation i coronapas lempes, så man allerede efter første vaccination mod COVID-19 kan anvende dokumentation for den første vaccination som gyldigt coronapas.

Dokumentationen vil være gyldig som coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination.

Hvordan vises gyldig dokumentation

I starten af næste uge (uge 21) vil vaccinationspasset på sundhed.dk og i appen MinSundhed være

tilrettet, så passet kan genereres allerede efter den første vaccination. Derudover vil ændringen også være implementeret i den nye coronapas-app, når den lanceres ultimo maj.

Indtil da kan borgere anvende følgende midlertidige løsninger til at dokumentere deres første

vaccination:

  • På sundhed.dk hjemmeside (også via browseren på smartphones) vil man under

          "Vaccinationer" kunne se dokumentation for den første vaccination.

  • I appen Min Læge vil man under ’Vaccinationer’ kunne se dokumentation for den første

          vaccination.

Tilskuere til indendørs kampe mm.

Det er igen muligt at have tilskuere til kampe mm., dog skal følgende være opfyldt:

  • 1 meters afstand mellem hver siddende tilskuer (en tom stol)
  • Op til 500 tilskuere, hvis de i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en bane, scene eller lign., dog kan antallet være begrænset af reglerne om 4 m2 pr. person.

Oplysninger der er sendt ud 19. maj 2021 og som stadigvæk er gældende: 

Tjek af coronapas

Det er nu muligt at indføre stikprøvekontrol én gang dagligt.

For at gøre det mere smidigt for foreningslivet i Rødovre, har vi valgt følgende model:

Dagligt tjek af coronapas varetages af kommunalt ansat halpersonale der, hvor der er ansatte til stede (Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal, Islevbadet og Rødovre Skøjte Arena). Dette sker ved at udlevere et skema pr. forening ved opstart på stikprøvetidspunktet, der noterer, om der er coronapas på plads blandt deltagerne.

På steder, hvor der ikke er ansat kommunalt personale til stede, er det fortsat foreningernes ansvar at tjekke coronapas ved selv at organisere en daglig stikprøve.

Brug af klubhuse

Klubhusene er igen åbne fra fredag den 21. maj 2021, dog skal gældende restriktioner mv. overholdes.

Generelle retningslinjer

Al genåbning skal følge de gældende restriktioner, smitteforbyggende tiltag mv., der gælder på det respektive områder (mundbind, afspritning, afstandskrav mv.)

Det indendørs forsamlingsforbud hæves fra 25 til 50 personer

Det udendørs forsamlingsforbud hæves fra 75 personer til 100 personer

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

Hallerne og udendørsanlæg: Idrætsinspektør Jørgen Skriver Rasmussen, telefon nr. 36 37 94 00 – e-mail: cn11900@rk.dk
Skolerne: Rikke Magnusson, telefon nr. 36 37 76 32 – e-mail: cn20964@rk.dk
Øvrige områder: Dorthe Larsen, telefon nr. 36 37 76 34 – e-mail: cn12044@rk.dk