Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Hvem har leveret årets idrætspræstation i 2022?

02.02.2023

Hvem har leveret årets idrætspræstation i 2022?

Hvert år til Slagelse Guld hylder vi den udøver/det hold fra foreningslivet, som kommunens borgere mener, har leveret den største idrætspræstation i det forgangne sportsår.

Der kan både være tale om idrætspræstationer, der har kastet medaljer, pokaler og rekorder af sig, og være helt andre typer af ekstraordinære, inspirerende eller overraskende idrætspræstationer.

Sidste år gik prisen til Viktor Hald Thorup fra Slagelse In-Line Klub.

Hvis du har et godt bud på, hvem der skal vinde prisen Årets idrætspræstation til Slagelse Guld den 31. marts, så skynd dig at indstille personen/holdet via https://www.slagelse.dk/da/selvbetjeningsloesninger/indstil-kandidat-til-idraetspris/

Vi skal modtage din indstilling til prisen senest søndag den 26. februar.

 

Bemærk, at det ikke længere er muligt at indstille kandidater til de andre idrætspriser.