Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Søg støtte LAG spot på mødet mellem unge

08.05.2024

Unge møder unge – og støtte gennem Erasmus+
Vidste du, at Erasmus+ ikke blot er et EU-program for studerende og uddannelsesinstitutioner, men at foreninger og unge også kan få penge til nye fritids-initiativer og møder med andre?
På denne dag sætter LAG’en spot på mødet mellem unge - lokalt, nationalt og internationalt. Kom og hør om muligheder for støtte til unge-projekter og lokale erfaringer med unge-samarbejde.

Program:

Kort om aktuelle muligheder for LAG-støtte til udviklingsprojekter i landområderne ved LAG-koordinator Anne Mette Christiansen.

Anders Sørensen, tidligere formand for Sørbymagle IF og nu projektleder hos Sørby Esport, vil fortælle om projektsamarbejde, samt hvilken effekt det har overfor målgrupper med en udfordret tilværelse.

Line Mex-Jørgensen og Cecilie Pedersen fra det danske Erasmus+-kontor giver en introduktion til udvalgte projekttyper, hvor unge og ungdomsorganisationer kan søge om midler til at gennemføre fritids-initiativer og møder med andre unge. Hør om

Solidaritetsprojekter, hvor en mindre gruppe unge kan søge om 630 euro/måned til at gennemføre mindre lokale projekter

Youth participation, hvor unge i en organisation kan søge om 1.500-60.000 euro til at gennemføre workshops og events for andre unge

Hør også kort om mulighederne for at søge om midler til internationale projekter
Tid og sted: Den 6. juni kl. 17-19.30 i Sørbymagle Forsamlingshus, Sørby Hovedgade 21, 4200 Slagelse.


Målgruppe: Primært unge op til 30 og dem, der er involveret i aktiviteter for og med unge, f.eks. foreninger, lokalråd og organisationer - eller som på anden vis har en interesse i emnet.


Tilmelding: Det er gratis at deltage. Der er en sandwich efter mødet.
Meld dig til på LAG Slagelses hjemmeside på www.lagslagelse.dk under Nyheder. Frist den 3. juni. Evt. spørgsmål til arrangementet: Koordinator Anne Mette Christiansen på info@lagslagelse.dk