Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Naturens Uge 2023

21.06.2023

Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedage for naturoplevelser. I Naturens Uge holder foreninger, kommuner, laug samt natur- og friluftsinteresserede arrangementer lokalt i hele Danmark. Også skoler og dagtilbud er med til at hylde naturen, og sidste år var mere end 138.000 børn med os ude i naturen. I år afholdes Naturens Uge den 4. – 10. september, men vi opfordrer alle lokale aktører til at ligge deres arrangement i weekenden den 9. – 10. september.

Som kommune kan I være med på flere måder. Først og fremmest, må I rigtig gerne dele det gode budskab om Naturens Uge med de skoler og dagtilbud samt foreninger, der er i jeres kommune. Naturens Uge er en kanon måde at rykke undervisningen eller ugentlige aktiviteter i foreningen udendørs og genopleve den lokale natur. Jeg har vedlagt en invitation, I kan tage udgangspunkt i, som kan sendes til relevante aktører i kommunen.
Derudover er I som kommune også mere end velkomne til at oprette jeres eget arrangement og invitere borgerne i jeres kommune med ud i den lokale natur. Naturens Uge er en oplagt mulighed for at indvie eller vise ny natur, nye shelters, mountainbike-spor og nye stier eller legepladser frem for borgerne. Naturens Uge markedsfører jeres kommunes grønne og aktive tilbud. Det kan fx være i sammenhæng med indsatser på sundhedsområdet, børne- og unge området, kultur- og fritidsområdet.

Vedhæftet finder I en kort folder om, hvordan jeres kommune kan deltage i Naturens Uge. Hvis I er interesserede i at høre, hvordan andre kommuner deltager i Naturens Uge, kan I se en video fra Middelfart Kommune her, der fortæller om, hvordan de afholder Naturens Uge.

Jeg håber, at I har lyst til at være med til at veje den grønne fane, når vi slår dørene op for Naturens Uge 2023 og inviterer alle danskere til at komme ud i deres lokale natur.

Se mere her:

Kommune folder 2023

Venlig hilsen

Pernille Baade Jensen
Projektleder
____________________________

Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
 
Tlf.: +45 39174000
Mobil: +4531477119
E-mail: pb@dn.dk