Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Landdistriktskonference d. 22/11-23 i Tårnborg Forsamlingshus

17.10.2023

Opfordring til foreninger om at synliggøre fritidsaktiviteter i det fri på landdistriktskonferencen den 22. november

Slagelse Kommune holder i samarbejde med LAG Slagelse landdistriktskonference den 22. november kl. 17-21 i Tårnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50, 4200 Korsør. Konferencen er for lokalråd, landsbyråd, foreninger og organisationer samt alle med interesse for udviklingen i vores landdistrikter.

Med temaet natur, udeliv og fællesskaber sætter vi fokus på eksisterende aktiviteter i vores landdistrikter og inspirerer til nye, der understøtter oplevelser og fællesskaber i det fri.

Som en del af konferencen vil vi vise billeder på et stort lærred af de mange initiativer, som vi har. Det kan være af mødesteder, af faciliteter eller af fællesskaber omkring en bestemt aktivitet.

Hvis I har lyst til at synliggøre jeres aktivitet, er I velkommen til at sende 2 fotos i høj opløsning som vedhæftede filer til landdistriktsudvikling@slagelse.dk senest den 10. november. Med mailen skal der være en overskrift og maksimalt 8 ord, der fortæller om motivet. I henhold til gældende regler bedes I indhente samtykke fra personer på fotografierne, til at vi må vise billederne på konferencen.

Vi forbeholder os retten til at vælge det foto, der passer bedst ind sammenhæng med det øvrige billedmateriale. 

Hvad skal I gøre, hvis I vil deltage i konferencen? 

På konferencen vil naturvejleder og ph.d. Simon Høegmark fra ViNatur fortælle om betydningen af at være i naturen, og hvordan aktiviteter i det fri styrker vores fællesskab og kan gøre vores lokalsamfund attraktive at bo i. I vil også møde andre lokale ildsjæle og projektmagere, der vil fortælle om deres erfaringer med at etablere faciliteter og skabe fællesskaber i det fri. I er naturligvis velkomne til at deltage i konferencen, hvor prisen Årets landdistriktsindsats også bliver uddelt.

I kan tilmelde jer til konferencen på landdistriktsudvikling@slagelse.dk. senest den 16. november

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte min kollega Finn Vedel Pedersen på fvped@slagelse.dk, mobil 21 54 26 99.