Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Kursus mandag d. 11. oktober

05.10.2021

Kursus for foreninger og frivillige om autismebørn

Nu har både din forening og jeres frivillige mulighed for at blive klædt bedre på til at lave aktiviteter og tilbud for børn med autisme.

Mandag den 11. oktober kl. 18.00-20.00 i VIP-lokalet i Spar Nord Arena Slagelse afholder Fri-tidsafdelingen et kursus, hvor I bl.a. kan få viden om, hvad autisme er, og hvordan I som forening og frivillige kan håndtere børn med autisme.

I vil få undervisning i tilrettelæggelse af træning og aktiviteter for børn med autisme, herunder hvilke fysiske rammer det kræver. Og I vil få værktøjer til konflikthåndtering.

Underviser på kurset er Pia Jennet, der siden 2004 har arbejdet med mennesker med autisme, ADHD og andre diagnoser. Hun er desuden ejer af Vennely Autisme Center og Atlas Autismecenter.

Tilmelding skal ske via skemaet på kommunens hjemmeside (https://www.slagelse.dk/tag-del/foreningsliv/for-foreninger/kursus-for-foreninger-om-boern-med-autisme ) senest torsdag den 7. oktober. Der vil være forplejning/aftensmad til kurset.