Nyheder Fra Kultur- og Fritidsafdelingen

 

Sommerkur

25.05.2022
Frivilligcenter Slagelse inviterer til en aften med temaet "Det gode værtskab". Værtskab betyder helt kort "Kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne". Som forening, gruppe og fællesskab er det netop en af vores fornemmeste opgaver, når vi vil byde nye medlemmer, deltagere og frivillige indenfor og engagere dem i vores fællesskab og aktiviteter. Når man føler sig velkommen, ventet og værdifuld, er der langt større sandsynlighed for, at man kommer igen.
Derfor inviterer vi til en aften, hvor vi sætter særlig fokus på værtskabet. I programmet er der naturligvis også gjort plads til hyggeligt samvær, netværk og en bid mad.
Workshoppen om "Det gode værtskab" vil være en kombination af inspiration, refleksion og samtaler i mindre grupper. Inspiration til at praktisere godt værtskab i jeres forening, gruppe eller fællesskab og dels selv bidrager aktivt med input til, hvordan I kan skabe eller videreudvikle en velkommende og inkluderende kultur.
Med os denne aften har vi Charlotte Konradsen Ayed fra Værtskabet DK 
”Service giver man - Værtskab er man”
Foreløbigt program
16.00:
Ankomst, ”mingling” og mulighed for et besøg i 'Fællesskabsbussen'
16.30:
Velkommen og præsentation
Hvorfor værtskab?
Værtskab- Den menneskelige faktor
Kunsten at få mennesker til at føle sig velkommen
Værtskabets arenaer - At ønske andre, hinanden og sig selv velkommen
18.00:
Middag
18.45:
Hvordan kan vi bruge værtskab i vores forening?
Den gode modtagelse - Hvordan kan man ønske flere og nye frivillige velkommen?
Mit/vores næste skridt
Opsamling og afrunding.
20.30: Tak og kom godt hjem
Tilmeld dig senest onsdag d. 1. juni 2022 til Frivilligcenter Slagelse her
Det er gratis at deltage. Da der er et begrænset antal pladser, vil det frem
til d. 20. maj 2022 kun være muligt at tilmelde to repræsentanter fra hver
forening/afdeling.
Vi håber at I vil være med!
Med venlig hilsen ansatte og bestyrelse i Frivilligcenter Slagelse