4H Flynderupgård - Kaninhold sensommer 2025
Aktiviteten henvender sig til børn der går i skole på 1.-6. klassetrin. Den er bygget op om 5 undervisningsgange af 1,5 times varighed.
Dette er torsdage kl. 16.30-18.00 på følgende datoer:
28/8 – 4/9 – 11/9 – 18/9 – 25/9
På aktiviteten opnår børnene grundlæggende viden om pasning og pleje af kaniner. Undervisningen vil lægge stor vægt på den praktiske vinkel, hvor børnene skal være med til at håndtere kaninerne.
Derudover vil der være opgaver og kreative aktiviteter med kaninen som omdrejningspunkt.
Formålet er at tilbyde børn og unge i lokalområdet en praktisk og udviklende aktivitet, der er centreret omkring pasning, omsorg, pleje samt sjov med kaniner.
Aktiviteten skal understøtte et fællesskab mellem børn i forskellige aldre, der har en fælles interesse for kaniner.
Aktiviteten afsluttes med at børnene modtager deres eget ”kaninkørekort”.
Øvrige praktiske informationer:
- Der er mulighed for at tage sin egen kanin med til aktiviteten en eller flere gange, men det er ikke et krav at have sin egen kanin med.
- Undervisningen varetages af Elisa Wørmann og Katrine Rosenkjær.
- Der serveres saft og frugt/grønt under en pause i undervisningen.
- Vi skal både opholde os udendørs og indendørs under aktiviteten.
- Ved spørgsmål om aktiviteten kontakt venligst Katrine Rosenkjær via mail ak.rosenkjaer@gmail.com eller telefon 6054 1028
Pris: 50,00
Pladser: 10
Tilmeldte: 8
Ledige pladser: 2