Som mange af jer ved, har Idrætsrådet besluttet at nedlægge sig selv ved udgangen af 2025. For at sikre, at idrætslivet stadig har en stemme i kommunen, har Byrådet besluttet at uddelegere Idrætsrådet opgaver. Det betyder bl.a., at der skal vælges nye repræsentanter fra idrætsforeningerne til Halfordelingsudvalget.
Hvem kan stille op som kandidat?
- Alle medlemmer af en idrætsforening i Halsnæs Kommune.
- Det er foreningens bestyrelse, der skal indstille kandidaten.
- Der skal vælges to personer til udvalget i en periode på to år.
- De valgte skal deltage aktivt i alle møder i Halfordelingsudvalget – aktuelt afholdes to møder om året.
Sådan indstiller I en kandidat
Når bestyrelsen har godkendt en kandidat, skal formanden sende en mail senest den 26. oktober 2025 med følgende oplysninger:
- Navn på kandidaten
- Kontaktoplysninger
- Kort begrundelse for indstillingen
Mailen sendes til: tilol@halsnaes.dk
Hvad laver man i Halfordelingsudvalget?
Du har en central rolle i at sikre og bidrage til, at idrætslivet får en retfærdig og gennemsigtig fordeling af lokaler ved årets halfordeling. I Halfordelingsudvalget er du med til at beslutte, hvordan haltider og lokaler fordeles mellem foreningerne jf. kommunens retningslinjer for lån og brug af lokaler og anlæg i Halsnæs Kommune. Derudover er du med til at håndtere og drøfte indsigelser fra foreninger, i de sager, hvor det ikke har været muligt at opnå enighed om tildeling af lokaler.
Digitalt valg
Når kandidaterne er fundet, bliver der afholdt valg online via Foreningsportalen. Hver forening har én stemme, det er bestyrelsen der afgiver stemmen.
Der kommer mere information om valgprocessen, når kandidaterne er klar.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, til arbejdet i samrådet eller til selve valget, er du meget velkommen til at kontakte Tilde på mail tilol@halsnaes.dk