Opret aftenskole
Som offentlig myndighed, har vi pligt til at oplyse om hvorfor og hvordan, vi behandler indsamlede oplysninger.
For at du kan søge om tilskud eller låne lokaler, skal du oprettes på Hillerød Kommunes foreningsportal.
I forbindelse med din oprettelse behandler vi almindelige personoplysninger om dig i form af dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
Når du søger tilskud
Vi videregiver ikke oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud. I tilfælde af, at ansøgningen skal forelægges et udvalg, vil ansøgningen blive fremlagt på et åbent dagsordenspunkt på kommunens hjemmeside.
Når du låner lokaler
Vi videregiver dine oplysninger til parter for hvem det er relevant at vide, at du benytter et givent lokale. Dit navn vil blive vist på din booking i platformens kalender.
Dine rettigheder
Vi skal orientere dig om, at du har ret til:
· at få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig
· at få dine personoplysninger i en struktureret og maskinlæsbar form
· at få berigtiget urigtige oplysninger om dig, hvis vi er enige i, at de er urigtige
· at få slettet oplysninger, hvis lovgivningen giver mulighed for det
· at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger
· at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset (i visse tilfælde)
Behandlingen af dine personoplysninger sker i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Hillerød Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare oplysningerne.
Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk
Kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver på e-mail: mailto:databeskyttelsesraadgiver@hillerod.dk eller telefon 7232 0000.
Indeholder din henvendelse personfølsomme oplysninger anbefaler vi, at du bruger digital post eller sender et brev til Databeskyttelsesrådgiveren, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.
Erklæring om indhentelse af børneattest
Har jeres forening aktiviteter for børn og unge under 15 år skal I indhente børneattester.
Hillerød Kommune er forpligtet til at indhente en erklæring fra alle foreninger, uagtet de ikke har aktiviteter for børn og unge under 15 år, for at kommunen må yde tilskud eller låne lokaler ud.
Det betyder, at alle foreninger, der modtager tilskud eller låner lokaler i Hillerød Kommune, skal afgive en erklæring over for kommunen. Afgivelse af erklæringen påfører således ikke foreningen at indhente børneattester, når foreningen ikke ansætter eller beskæftiger personer med direkte kontakt med børn under 15 år.
Bemærk at Hillerød Kommune kun skal modtage erklæringen om, at foreningen overholder loven om børneattester. Selve børneattesterne skal aldrig sendes til kommunen, men er udelukkende til foreningens eget brug.
Det er foreningens tegningsberettigede efter vedtægterne, der afgiver erklæringen på foreningens vegne.
Din forening afgiver erklæringen under ’Rediger foreningsoplysninger’ her i portalen. Du skal være logget på systemet for at kunne afgive erklæringen. Erklæringen afgives ved at sætte hak i feltet ’Erklæring af børneattest’. Erklæringen skal afgives en gang om året. Frist er 1. marts hvert år.
Find børneattestloven på Retsinformation: Bekendtgørelse om indhentelses af børneattest